Archives

Kolkwitzia amabilis Norðîc® ’Syvdal’

Det overdådige syn af en fuldt
udvokset ’Syvdal’ burde være alle
forundt. En løvfældende busk,
der gror opret, for senere at
være helt overhængende, og udfolder
sig for alvor i dens blomstringstid.
Fra juni og ind i juli kan
man nyde de mange sartrosa
klokkeformede blomster.

Hedera helix Norðîc® ’Hesma’, ‘Hevil’ og ‘Hestor’

Stedsegrønne planter, der i ungdomsfasen
er krybende. Arten er naturligt hjemmehørende
i danske skove. Stænglerne
danner hæfterødder, som planterne bruger
til at fæstne sig med på bl.a. træer.
Norðîc® ’Hesma’ er helt flad og krybende
med 3 – 4 cm store blade. Forholdsvis
langsomtvoksende.
Norðîc® ’Hevil’ har 4 – 6 cm store blade
med tydelige hvidlige nerver. Hurtigtvoksende,
men lidt åben forgrening de første
år.
Norðîc® ’Hestor’ tilhører underarten hibernica
og har betydeligt større blade. 7 –
12 cm store meget grønne og skinnende.
Danner hurtigt et effektivt jorddække.

Hypericum kalmianum Norðîc® ’Gemo’

En rigt forgrenet løvfældende
busk med oprette hovedgrene
og tyndere sidegrene. De relativt
små gule blomster med mange
støvdragere lyser flot op. Blomstringen
starter i juni og varer til
langt ud på efteråret. Frugterne
er små brune kapsler.

Deutzia crenata Norðîc® ’Dippon’

Tæt forgrenet løvfældende busk
med udbredte grene. De grønne
blade er elliptiske og ru. Blomstrer
fra midt i juli måned og ca.
3 uger frem. Knopperne er som
små hvide perler, der samlet i
klaser i udspring udgør de smukke
hvide blomster, som ’Dippon’
er kendetegnet ved.

Diervilla sessifolia Norðîc® ’Dise’

Løvfældende busk med 6-10
cm lange tynde blade. Busken
danner oprette skud med få sideskud.
Planten sætter mange
rodskud og danner derfor en
tæt plantning.
’Dise’ har lysegrønne blade og
de nye blade er rødlige i udspring.
Hele sommeren dannes
der nye skud. Blomstringen er
kontinuerlig, og de små gule
blomster efterfølges af brunlige
kapsler.

Diervilla lonicera Norðîc® ’Dilon’

’Dilon’ har mørkegrønne blade,
der farves gullige ved løvfald.
Det er en løvfældende busk
med 6-10 cm lange tynde blade,
der danner oprette skud med få
sideskud. Planten sætter mange
rodskud og danner en tæt
plantning.
Blomstrer i juni med små gule
blomster, der efterfølges af
brunlige kapsler.

Cotoneaster salicifolius Norðîc® ’Repens’

Fra plantens hovedstamme vokser
de udbredte til krybende lidt
tynde sidegrene, som dermed
danner en uregelmæssig flade.
Planten er stedsegrøn og har
2 – 3 cm lange smalt elliptiske
halvblanke mørkegrønne blade.
Blomstringen er sparsom, men
små hvide blomster ses. Der
dannes røde frugter.

Cotoneaster radicans Norðîc® ’Rami’

En helt fladt voksende stedsegrøn
busk med bløde nedadhængende
grene. De ellipseformede
blade er mørkegrønne, blanke
og ca. 1,5 cm lange. Blomstrer i
foråret med små hvide blomster,
der senere efterfølges af ganske
få små røde frugter.