Malus Norðîc(r) ‘Braendkjaer’

Robust paradisæbletræ med smukke blomster og frugter

 

Denne sort af paradisæble stammer helt tilbage fra Aksel Olsens tid i Kolding. Han udvalgte ’Braendkjaer’ og navngav den ligeledes. Senere er klonen defineret og bevaret til videre opformering. Disse gener er bevaret og som Norðîc® mærket plante, er du sikker på dens oprindelse.

Malus Norðîc® ’Braendkjaer’ er fortsat en robust sort af paradisæble, og står netop nu med de smukke blomster, der beriger omgivelserne med den dejligste æbleblomsterduft. Træet danner en fin bred krone. Den oprette gennemgående hovedstamme og stive udbredte sidegrene medvirker til et harmonisk træ.

Malus Norðîc® ’Braendkjaer’ har, med sin relativt lille størrelse på 3 – 4 m i højde og kronebredde, store potentialer. De mindre urbane haver og anlæg vil få stor glæde af dette lille træ, som med sin blomstring i foråret og frugtsætning i sensommeren, har flere attraktive årstider. Træet er således med til at bringe natur og pryd ind i byen. I provinsens landsbyer og i de landlige omgivelser er Malus Norðîc® ’Braendkjaer’ ligeledes et godt valg, når der skal plantes et solitærtræ eller en mindre gruppe af smukke træer.

Når træet hvert forår i maj åbner sine blomsterknopper, så ses et stort antal rent hvide 5-6 cm store blomster. I sommeren dannes store mængder af røde paradisæbler, som sidder meget længe på træet.

Malus Norðîc® ’Braendkjaer’ er elsket af bier og insekter – især i blomstringstiden. Senere er det især fuglene, som har stor glæde af frugterne, som vi også kan høste og lave velsmagende paradisæblegelé ud af.

Klima & sundhed
Malus Norðîc® ’Braendkjaer’ er en sund sort, der har stor resistens overfor skurv. Den er meget frost- og vindfør, men bør placeres i solrige omgivelser.